Metro Atlanta

Kort der viser Metro Atlantas udbredelse. Selve Atlanta by ligger midt i det fremhævede område.
Kort der til sammenligning viser selve Atlanta bys udbredelse i Fulton og DeKalb amter.

Atlanta-Sandy Springs-Marietta i den amerikanske delstat Georgia, også benævnt Metro Atlanta, er et storbyområde i det sydøstlige USA, bestående af 28 amter (counties). Ved folketællingen i 2000 havde området et indbyggertal på 4.247.981, mens dets folketal i 2006 blev anslået til 5.138.223 mennesker. Ifølge samme anslåede folketal, er de 28 amter i Metro Atlanta det hurtigstvoksende storbyområde i USA.

Metro Atlanta er det 9.-største storbyområde i USA, mens byen Atlanta alene kun er den 35.-største i landet, primært på grund af dens store udbredelse og manglende evne til at annektere nabobyer, som det er tilfældet med eksempelvis storbyerne Charlotte, San Diego og Phoenix.

Atlantas indbyggertal efter Combined Statistical Area-metoden lå i 2000 på 4.584.234. Per 1. juli 2006 anslås indbyggertallet til at være 5.478.667.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search